Hvordan deler man sol og vind lige?

Min virkelighed – et hudløst ærligt indlæg lige fra hjertet!

Det kan være svært at dele sol og vind lige, og sikre sig at alle føler sig lige elsket og lige værdsat i familien. Alle mennesker er forskellige, har forskellige behov og personligheder. Det gælder alle, børn såvel som voksne. I en sammenbragt familie tror jeg nogengange, om muligt at forskellene er endnu større.

Vores børn er først blevet bragt sammen i børnehavealderen. Ydremere har de nu fået en lillesøster. For den ene af ungerne er det også lige blevet til en skolestart oveni. Der er sket rigtig, rigtig meget i alle ungerne forholdsvis korte liv. De har oplevet brud, savn, flytninger, hverdagsændringer i et ret stort omfang. De har fået stedsøskende og hele søskende, har forskellige deleordning, forskellige forældre og helt forskellig start på livet. Det giver sig helt sikkert til udtryk i deres personlighed, væremåde og i deres helt forskellige behov. Hvilket gør vores arbejde som forældre endnu sværere. For vi skal være i stand til at rumme deres forskellige følelser, deres forskellige liv. Selvom de bor under samme tag, har de jo stadig forældre et andet sted. De har en anden familie, en anden deleordning, oplever forskellige ting og ikke mindst oplever verden på hver deres måde.

Det er en svær verden for os som voksne at navigere i, så det må være langt sværere for dem som børn. De har ikke valgt at deres forældre ikke længere skulle bo under samme tag. De har ikke valgt at blive rykket væk fra alt det trygge og velkendte. De har ikke valgt den nye hverdag, de nu lever i. For det har vi. Vi som voksne. Selvom jeg altid vil mene at det er bedre med to glade forældre hver for sig, end to ulykkelige sammen. Er det i børneperspektiv svært at forstå hvorfor mor og far ikke længere er sammen.

Andre børn bliver bange og forældrene kigger skævt.
En hård start på livet

Min biologiske søn har sine skeletter i skabet. Han har haft det svært i børnehaven og har nu også en hård start på skolelivet. Han er en vidunderlig dreng, men med rigtig mange følelser han ikke selv kan navigere rundt i.

Mine tanker før skolestart kan i læse eller genlæse i mit tidligere indlæg klar parat skolestart. Han har brug for meget støtte og mere guidening end de fleste børn på hans alder. Det er noget der kommer rigtig meget til udtryk når han bliver presset. Han er til tider udadreagerende, højt råbende og bliver desværre i mange episoder misforstået og misfortolket.

Andre børn bliver noglegange bange, fordi han har så voldsom en fremtoning. Andre forældre kigger skævt til både ham og hans opland. Han bliver til tider stemplet som en ballademager, der mangler opdragelse. Du ved: “Ham de andre ikke må lege med.”

Det gør virkelig ondt helt ind i hjertet, på mig som mor. For indeni er han blot et meget lille væsen, med meget store følelser. Han har aldrig til hensigt at gøre nogen noget ondt, og han er et af de sødeste og mest omsorgsfulde børn jeg kender.

“små hjerter kan også føle store ting” – Grisling

I tæt samarbejde med skole, familierådgiver og andre fagpersoner, prøver vi på at få ham helskindet igennem, og stærkere ud på den anden side. Jeg er helt sikker på at han med en stor mængde kærlighed og nogle bundsolide voksne, nok skal komme frem i verden og blive til noget stort en dag. Men hvor er det dog hårdt at stå i, for alle os han har grebet i hjertet.

Hvem har mest brug for solskin idag?

Ud over det er det utrolig svært at få delt sol og vind lige mellem ham og de andre unger. Da han er udfordret, har han nogle behov de andre ikke har, f.eks. tidlige dage uden sfo tid, ekstra pauser osv. fordi han i høj grad er på arbejde. Min bonussøn går i samme skole og hans øjne siger det hele, når det endnu en gang er min bio søn, der får ekstra alenetid med sin mor, eller hvad det nu kunne være. Jeg elsker alle vores børn, hvad end vi er i familie med blodets bånd eller “blot” er familie, og det gør ondt at føle man ikke slår til. Vi er kun mennesker, og vi har kun 24 timer på et døgn.

Det gør ondt at føle man ikke slår til

Når jeg ikke lige er på barsel, er vi også 2 voksne med til sammen 4 børn, (3 hjemmeboende) og med 2 fuldtidsjob. Jeg går lidt i stykker indeni, når jeg bliver nød til at vælge, hvem der har mest brug for solskin idag. Jeg gør mit ypperste for at alle føler sig elsket og værdsat. Jeg vælger at tro på, at i det store hele føler de alle at de er noget værd og ikke mindst lige meget værd.

Til sidst vil jeg blot komme med en bøn til alle, husk på der ikke findes problembørn, men at der findes børn i problemer. At de børn der har mest brug for kærlighed, oftest viser det på de mindst kærlige måde. Sidst men ikke mindst så husk på at de fleste mennesker gør deres bedste hver eneste dag. Nogengange har den trætte mor du ser på gangen i skolen, eller går forbi i brugsen, måske allermest brug for et smil og et “du gør det godt.”

Over and out.

Skriv et svar